
Så har vi efterhånden prøvet Vanish i en månedstid – og er fint tilfredse. Vi har dog lidt svært ved at finde rundt i alle produkterne og hvilke, der bruges til de forskellige pletter. Så jeg synes ikke, at vi har nået at teste det hele i løbet af kampagnen, men så må vi jo prøve det, når den er slut, og buzze videre.
Jeg synes, at den flydende Vanish Crystal White Gel er rigtig god – og den vil vi helt sikkert købe selv. Dog er det lidt besværligt at skulle putte det ind i maskinen, i stedet for i skuffen til formålet. Jeg synes børnenes tøj, især knæene i de godt beskidte cowboybukser bliver fine rene, når vi putter Vanish Oxi Action Pulver i maskinen.
Desværre har up-load-funktionen på siden drillet gevaldigt, så det bliver ikke til flere billeder lige pt.
Så har vi prøvet Vanish i nogle dage – og er ganske tilfredse. Først vaskede jeg dog noget af Daniels fodboldtøj – først pletsprayede jeg og brugte derefter Oxi Action/pulver i maskinen – og desværre gik pletterne ikke helt af. De blev mindre, men forsvandt ikke. Det skal dog også siges, at jeg ikke har nogen anelse om, hvad det var for nogle pletter…
Jonas kommer jævnligt hjem fra børnehave med sådan en jakke, så beskidt som på billedet:

Jonas beskidte jakke
Den er nu blevet ren igen en del gange – jeg synes dog at den ser lidt beskidt ud endnu på efter-billedet, men det er den altså ikke – tænker, det er fordi den er våd endnu, da billedet blev taget.

Jonas' rene jakke
Brian har en flot råhvid skjorte, som er blevet noget nusset ved kraven – men nu er den ganske pæn og ren igen efter brug af pletspray og efter Oxi Action Crystal White-pulver.
Vi vender tilbage, når vi har flere erfaringer med produkterne fra Vanish.
Så blev det Jonas tur til at fylde år, og hvor har han glædet sig. Vi startede dagen med gaver og rundstykker. Så blev de store sendt i skole – og lidt efter kørte Brian Freya ned i børnehaven og videre på arbejde. Jonas og jeg hyggede hjemme – Jonas legede med nogle af gaverne og cyklede og cyklede i cirkel inden for.
Ved middagstid gik turen til fysioterapi – og derefter snuppede vi en lille tur på McD. På hjemvejen hentede vi Freya og købte ind til lagkage. Vi var hjemme samtidig med Daniel og Klara.
Så stod den på lagkage og lidt efter kom Brian hjem. Brian skulle til møde kl. 18, så det blev til tidlig aftensmad – Pizza efter Jonas’ ønske.
En rolig og hyggelig dag – med dejlige gaver.

Jonas 4 år
En ny Buzzador-kampagne – denne gang for Vanish – det bliver spændende at prøve.
Pakken er lige ankommet i dag – så nu skal der vist gang i vaskemaskinen.
Jonas fulgte meget spændt med i udpakningen – og sagde at det var “fint” – tænker det er den pink farve, han hentyder til.
Har du lyst til at prøve at blive Buzzador, så send mig en besked, så sender jeg en invitation retur.
Som buzzador kan du prøve nye produkter og tjenester uden at det koster dig noget.
Hvor længe det tager før du kommer med i din første kampagne kan variere. Der kan gå et par uger eller måneder afhængig af, hvor godt du passer ind i de kommende kampagner. Når det bliver muligt for dig at komme med i en kampagne, får du direkte besked om det via e-mail.
Det er godt nok meeeeget lang tid siden, der er blevet skrevet noget herinde. Men mon ikke der lige skal et billede til i anledning af Daniels 10 års fødselsdag.
Daniel havde selv så mange planer, at vi næsten kun så ham til morgenmaden… Han valgte selv at han ville spille fodboldkamp i stedet for at vi skulle ud og spise. Vi fik dog kinesisk take away til aftensmad efter hans ønske.
Vi startede dagen med et par gaver – og hyggede så lidt ved morgenbordet med rundstykker, men derefter var resten af dagen fyldt med skole, arbejde, gymnastik, fodbold – ja, Daniel var også en tur på Jensens med klubben om eftermiddagen.
